Skrevet af Nikoline Kitsja
Traumer og ADHD - en overset sammenhæng
ADHD bliver ofte betragtet som en neurobiologisk lidelse, en hjernes forskellighed, der hovedsageligt styres af genetik. Men hvad nu hvis en stor del af symptomerne i virkeligheden ofte har rødder i noget dybere? Noget, der er formet af vores oplevelser, vores relationer og den måde, vores nervesystem har lært at beskytte os på?
Gabor Maté, en af verdens mest anerkendte eksperter på området, stiller netop dette spørgsmål. Han argumenterer for, at ADHD i mange tilfælde kan være et resultat af ubehandlede traumer, der har formet hjernen i en tidlig alder.
Peter Levine, skaberen af Somatic Experiencing, peger ligeledes på, hvordan vores kropslige respons på stress og utryghed kan skabe langvarige forandringer i vores evne til at fokusere, regulere følelser og forblive til stede.
Men hvordan ser det ud i praksis? Lad os tage et par eksempler:
Fra hyperaktiv til hypervågen:
Anna er 32 år og har altid følt sig som en, der aldrig kunne falde til ro. I skolen blev hun kaldt ”urolig”, ”desorganiseret” og ”altid på vej et nyt sted hen”. Som voksen oplever hun konstant tankemylder, uro i kroppen og en følelse af, at hendes energi aldrig er stabil. Når hun endelig har en pause, begynder hendes krop at sitre af uro, og når hun endelig kan slappe af, falder hun i søvn med det samme.
Går vi tilbage i hendes liv, viser det sig, at Anna voksede op i et hjem, hvor stemningen kunne skifte på et øjeblik. Hendes far var impulsiv og hævede ofte stemmen, og hendes mor trak sig og blev utilgængelig, når tingene blev svære. Som barn lærte Anna at være i konstant beredskab. Hendes nervesystem udviklede sig til at være hypervågent for at forudsige farer, og hendes konstante bevægelse blev en måde at undgå den indre uro på.
I dag oplever Anna sig selv som en voksen med ADHD. Men i virkeligheden er hendes “hyperaktivitet” en gammel overlevelsesstrategi, hendes krops naturlige reaktion på det at have været i alarmberedskab hele barndommen.
Koncentrationsbesvær eller dissociation?
Mikkel er 28 år og har altid haft svært ved at koncentrere sig. Hans tanker flyver fra ét emne til et andet, og han har svært ved at holde fokus på en samtale uden at drive væk i egne tanker. Han føler sig ofte doven og skyldig over, at han ikke kan få tingene gjort, selvom han ved, hvad der skal til.
Men Mikkel voksede op med en mor, der var psykisk syg og ofte uforudsigelig. Som barn havde han ikke mulighed for at sige fra, så hans nervesystem udviklede en anden strategi: dissociation.
Han lærte at “forsvinde” mentalt, når tingene blev for meget. Hans vanskeligheder med opmærksomhed i dag er ikke et tegn på en defekt hjerne, men et nervesystem, der stadig reagerer på stress ved at lukke ned.
Lyt også til podcast episoden “Traumer og (eller?) ADHD?” – Find den her!
Traumer eller ADHD - en overset sammenhæng?
ADHD eller traumer i forklædning?
Når vi ser på ADHD igennem dette prisme, bliver det tydeligt, at mange af de symptomer, vi forbinder med diagnosen, også er klassiske reaktioner på traumer og kronisk stress.
Problemet er, at vi ofte kun fokuserer på de ydre tegn – rastløshed, koncentrationsbesvær, impulsivitet – uden at spørge:
Hvad er det egentlig, der har skabt denne tilstand?
For mange kan en ADHD-diagnose være en lettelse, men den bliver også en begrænsning, hvis vi ikke undersøger de underliggende årsager.
Så hvordan kan vi bryde fri?
At forstå sin egen historie og lære at regulere sit nervesystem er ofte nøglen. Arbejdet med kroppen, frigive gammel traume-energi, og at lære at genkende sine reaktionsmønstre og finde nye strategier for ro og tryghed, kan gøre en verden til forskel.
Peter Levine beskriver, hvordan traumer kan sidde fast i kroppen, men også hvordan vi kan give nervesystemet mulighed for at afslutte de fastlåste overlevelsesreaktioner og finde en ny balance.
Konkrete veje til heling:
- Kropslig forankring: Enkle øvelser som dybe åndedrag, grounding gennem fødderne eller lette bevægelser kan hjælpe med at genskabe forbindelsen til kroppen.
- Forståelse af triggere: At identificere de situationer, hvor kroppen går i hyperaktivitet eller dissociation, kan give mulighed for at reagere mere bevidst.
- Relationel tryghed: Mennesker heler gennem relationer. At finde en terapeut eller en tryg relation, hvor man kan udforske sine mønstre, kan være en af de mest kraftfulde veje til forandring.
- Somatisk terapi: Tilgange som krops- og traumeorienteret terapi kan hjælpe med at frigøre fastlåste kropslige reaktioner.
Hvis du under læsningen har følt, at du kunne genkende dig selv i beskrivelserne, så husk: der er en vej videre. Dine reaktionsmønstre er ikke tilfældige, og du er ikke alene. Med den rette forståelse og vejledning kan du finde ro og lære at leve uden konstant at kæmpe mod din egen hjerne.
OM NIKOLINE
Jeg har specialiseret mig i traumer og tilknytning, som er min helt store passion.
Jeg har gennem flere år studeret psykoterapi forskellige steder, og har sidenhen videreuddannet mig gennem en master overbygning i familie- og parterapi, hypnoterapi, samt indenfor somatisk traumeterapi ved selveste Dr. Peter Levine.
Jeg er sideløbende i gang med endnu mere psykoterapeutisk uddannelse, for at opnå den beskyttede titel “REG. psykoterapeut”, samt en videreuddannelse indenfor Sandplay terapi med afsæt i Carl Jungs teorier.
Jeg har udover dette, også andre uddannelser og kurser. Er blandt andet uddannet NLP master pracitioner, samt har taget en lang række kurser indenfor bla. epigenetik ved Bruce Lipton og biologi og traumehealing ved Dr. Aimie Apigian.
KÆRLIGST NIKOLINE
