Hvad er dissociation?

Skrevet af Nikoline Kitsja

Hvis man fx beskæftiger sig med terapi, arbejder som pædagog, eller blot interesserer sig for psykologi, traumer og udvikling, har man formentlig hørt om det før, men hvad er dissociation egentlig? Jeg vil derfor forsøge – kort og konkret – at beskrive hvad dissociation betyder. Ordet dissociation betyder dis-association som betyder at frakoble eller adskille noget, der er forbundet. Altså det modsatte af association, som betyder at sammenkoble eller forbinde noget.

“Dissociering sker automatisk og uden at man kan styre det. Det er kroppen, der forsøger at beskytte os.”

Så hvad er dissociation egentlig?

Dissociering er et fænomen som mange mennesker oplever i mere eller mindre grad. Det betyder kort sagt, at man ikke er fuldt ud til stede, ikke helt kan mærke sin krop eller ikke er ved fuld bevidsthed. I værre tilfælde ved man ikke hvor man er eller hvem man er. Det kan opleves som en følelse af at være desorienteret og forvirret.

De fleste af os kender følelsen af at stå i køen i Rema og pludselig falder man i staver. Eller man kører i bilen, og pludselig er man fremme og man tænker ”er jeg her allerede?”. Denne slags ”tjekke ud” tilstande er der som oftest ikke noget farligt i, og vi bliver normalt ikke mere forvirrede end et ”åh gud det er min tur nu”.

Men det forholder sig helt anderledes for de mennesker, der tidligt i deres liv, har oplevet traumatiske oplevelser. De mennesker som har været tvunget til at finjustere og forbedre deres evne til at dissociere, og bruge det som en ressource, for at kunne overleve i det hele taget. Der kan være tale om børn der har oplevet massivt svigt, misbrug eller lign., men det kan også gøre sig gældende for voksne mennesker, som har gennemlevet traumatiske oplevelser, og hvor belastningen på traumet er blevet til en kronisk skade, som vi fx ser det ved PTSD.

Dissociering er en overlevelses mekanisme som gør, at man ikke mærker det der gør ondt eller er ubehageligt. Når oplevelser bliver for traumatiske, altså for voldsomme eller smertefulde, lukker kroppen og nervesystemet simpelthen ned. Kroppen sætter ligesom ens tilstand på ”pause”, hvilket jo egentlig er en fantastisk smart funktion – når det er nødvendigt. Dissociering sker automatisk og uden at man kan styre det. Det er kroppen, der forsøger at beskytte os.

Symptomer på dissociering kan være: 

  • Det er svært at huske fortiden eller din barndom
 
  • Tankerne flyver
 
  • Ens humør skifter
 
  • Man er meget glemsom
 
  • Man glemmer hvor man har lagt ting
 
  • Følelsen af ”ikke at være her” kan opstå
 
  • Man føler sig fjern eller langt fra virkeligheden
 
  • Når man lider af depression eller angst
 
  • Man ser dig selv udefra
artikler hvad er dissociation psykisk sygdom

Traumerelateret dissociation beskrives nogle gange som en mental flugt, når fysisk flugt ikke er mulig, eller når en person er så følelsesmæssigt overvældet, at man ikke kan klare længere. Nogle gange er dissociation som at ‘slukke’. Nogle overlevende beskriver det som en måde at sige ”det her sker ikke for mig”. 

Dissociation er hjernens reaktion på stærk stress, og kan ændre vores bevidsthedstilstand og den måde vi oplever omverdenen og os selv på. Desuden kan dissociation påvirke vores sansning, følelser, hukommelse, tanker, kontrol over bevægelser og adfærd, samt vores identitet.

Hvad er dissociation i forbindelse med diagnoser? 
Tilbagevendende dissociative reaktioner ses i en række psykiske lidelser, og dissociation kan altså også udvikle sig til vedvarende symptomer og psykisk lidelse. 

Dissociation ved forskellige psykiske lidelser:

  • Borderline personligheds forstyrrelse
 
  • Anoreksi (nervøs spisevægring)
 
  • Bulimi
 
  • Angst forstyrrelser
 
  • PTSD og Kompleks PTSD
 
  • Depressive lidelser
 
  • Dissociativ amnesi
 
  • Depersonalisations-derealisations tilstand
 
  • Partial dissociativ identitetstilstand
 
  • Dissociativ identitetstilstand (DID)
 

Jeg håber denne artikel kunne skabe lidt klarhed og at emnet var brugbart. Tak fordi du læste med.

 

InforMD.dk. ”03.4 Dissociative tilstande”. 2014. www.infomd.dk.

https://psykologeridanmark.dk/2022/05/hvad-er-dissociation/

Bodil Claesson. 2014. ”Pigen der hoppede ud af sin krop. En bog om dissociation.” 1. udgave. Hans Reitzels Forlag. 

World Health Organization.”ICD-11 for Mortality and Morbidity Statistics (Version: 04/2019). 17. Aug. 2020. www.icd.who.int.

Lisa Lyssenko, Christian Schmahl m.fl. “Dissociation in psychiatric disorders: A meta-analysis of studies using the dissociative experiences scale.”

OM NIKOLINE

 

Jeg har specialiseret mig i traumer og tilknytning, som er min helt store passion. 

Jeg har gennem flere år studeret psykoterapi forskellige steder, og har sidenhen videreuddannet mig gennem en master overbygning i familie- og parterapi, samt indenfor somatisk traumeterapi ved selveste Dr. Peter Levine.

Jeg er sideløbende i gang med endnu mere psykoterapeutisk uddannelse, for at opnå den beskyttede titel “REG. psykoterapeut”, samt en videreuddannelse indenfor Sandplay terapi med afsæt i Carl Jungs teorier.

Jeg har udover dette, også andre uddannelser og kurser. Er blandt andet uddannet NLP master pracitioner, samt har taget en lang række kurser indenfor bla. epigenetik ved Bruce Lipton og biologi og traumehealing ved Dr. Aimie Apigian.

 

KÆRLIGST NIKOLINE
om nikoline online terapi

Om terapeuten

Nikoline Kitsja

Jeg har specialiseret mig i traumer og tilknytning, som er min helt store passion. 

Jeg har gennem flere år studeret psykoterapi forskellige steder, og har sidenhen videreuddannet mig gennem en master overbygning i familie- og parterapi, hypnoterapi, samt indenfor somatisk traumeterapi ved selveste Dr. Peter Levine.

Jeg er sideløbende i gang med endnu mere psykoterapeutisk uddannelse, for at opnå den beskyttede titel “REG. psykoterapeut”, samt en videreuddannelse indenfor Sandplay terapi med afsæt i Carl Jungs teorier.

Jeg har udover dette, også andre uddannelser og kurser. Er blandt andet uddannet NLP master pracitioner, samt har taget en lang række kurser indenfor bla. epigenetik ved Bruce Lipton og biologi og traumehealing ved Dr. Aimie Apigian.

KÆRLIGST NIKOLINE

Navigation