Skrevet af Nikoline Kitsja
Er det stress eller traumer?
Sådan kender du forskellen – og hvorfor det betyder noget
Forestil dig, at du sidder i bilen på vej hjem fra arbejde. Det har været en lang dag, og din krop føles træt, men du kan mærke, hvordan skuldrene er spændte, og tankerne kører i ring. Pludselig dytter en bil bag dig, og du farer sammen. Hjertet hamrer, og en bølge af uro skyller gennem kroppen. Et par sekunder efter trækker du vejret dybt, og følelsen slipper lidt. Det var bare et øjebliks forskrækkelse. Men hvad nu hvis den uro bliver ved? Hvad hvis den sidder fast i dig, også når du ikke er i fare?
Mange mennesker bruger ordene stress og traume i flæng, men der er en vigtig forskel. Stress er en belastning, vi oplever i hverdagen – deadlines, konflikter, økonomisk pres. Vores krop reagerer med at frigive stresshormoner, så vi kan håndtere situationen. Når presset forsvinder, vender kroppen tilbage til ro. Traume er noget andet. Det opstår, når vores nervesystem oplever en situation som så overvældende, at det ikke kan vende tilbage til en normal tilstand. Kroppen sidder fast i alarmberedskab – også længe efter, at faren er overstået.
"Hvis du ofte føler dig overvældet, udmattet eller afkoblet, kan det være værd at spørge dig selv, om det virkelig bare er stress – eller om det er noget dybere. Når vi forstår forskellen mellem stress og traume, kan vi også begynde at forstå, hvorfor nogle former for selvhjælp eller afstresning ikke virker."
Når stress bliver for meget - og sætter sig som traumer
Forestil dig et elastikbånd. Når vi bliver stressede, strækkes båndet, men det kan stadig vende tilbage til sin normale form. Når vi oplever traume, bliver elastikken overstrakt – eller knækker. Hjernen og kroppen kan ikke længere regulere sig selv. Det betyder, at vi enten bliver fastlåst i en konstant tilstand af uro, eller at vi føler os afkoblet fra os selv og verden omkring os.
Der er en afgørende forskel mellem en person, der er meget stresset, og en person, der er traumatiseret: Den stressede person vil stadig have perioder, hvor kroppen slapper af, hvor de føler sig nogenlunde som sig selv. Den traumatiserede person oplever derimod ofte, at deres system er kronisk låst i enten alarmberedskab eller følelsesmæssig nedlukning. Det er som om, kroppen ikke længere har adgang til sin naturlige evne til at finde balance.
Hvordan føles stress – og hvordan føles traumer?
Stress:
- Du føler dig presset, men du kan stadig slappe af, når du har fri.
- Dit hjerte banker hurtigere, når du har travlt, men falder til ro, når du slapper af.
- Du kan have svært ved at koncentrere dig, men din hukommelse fungerer stadig.
- Du føler dig irriteret, men kan stadig regulere dine følelser.
Traume:
- Du føler dig konstant på vagt eller følelsesmæssigt afkoblet, selv i trygge situationer.
- Din krop reagerer overdrevent på små stressfaktorer – du farer sammen af lyde eller føler dig overvældet af ting, du før kunne håndtere.
- Din hukommelse er fragmenteret, og du kan have svært ved at huske visse ting fra din fortid.
- Dine følelser svinger voldsomt, eller du føler ingenting – som om du lever på autopilot.
Når fortiden bliver nutid
Det mest afgørende kendetegn ved traumer er, at de ikke hører fortiden til. De lever i vores nervesystem, i vores kropslige reaktioner og i vores tanker. Det betyder, at en bemærkning fra en kollega, lyden af en bestemt stemme eller en følelse af magtesløshed kan vække noget i os, der slet ikke handler om nuet. Pludselig er vi ikke bare frustrerede over en irriterende kommentar – vi er tilbage i en gammel oplevelse af at føle os afvist, usynlige eller magtesløse.
Stress kan minde om traumer, fordi det også påvirker vores krop og sind, men forskellen er, at stress er en reaktion på noget aktuelt. Når stressbelastningen fjernes, falder kroppen tilbage til ro. Traumer bliver derimod siddende, fordi nervesystemet stadig tror, at faren er der.
Hvorfor har det en betydning?
Hvis du ofte føler dig overvældet, udmattet eller afkoblet, kan det være værd at spørge dig selv, om det virkelig bare er stress – eller om det er noget dybere. Når vi forstår forskellen mellem stress og traume, kan vi også begynde at forstå, hvorfor nogle former for selvhjælp eller afstresning ikke virker. En weekend med afslapning kan hjælpe mod stress, men den kan ikke regulere et nervesystem, der sidder fast i alarmberedskab.
Traumer kræver en anden tilgang – en, der ikke handler om at “tænke sig ud af det”, men om at forstå kroppens rolle i helingen.
At kende forskellen mellem stress og traume kan være den første nøgle til at forstå, hvorfor du måske føler, som du gør – og hvorfor visse ting i dit liv bliver ved med at dukke op. Indsigt kan være første skridt mod forandring.
Er det stress eller traumer?
Lad os kigge på hvad der sker i nervesystemet..
Menneskets nervesystem er evolutionært designet til at håndtere farer gennem en række hierarkiske forsvarsmekanismer. Disse reguleres primært af det autonome nervesystem (ANS), som opererer uden vores bevidste kontrol. ANS består af to hovedgrene:
- Det sympatiske nervesystem (SNS) – Aktiverer kroppens “fight-or-flight”-respons.
- Det parasympatiske nervesystem (PNS) – Regulerer hvile og restitution.
Når vi udsættes for stress eller traumer, sker der en række dybt forankrede neurofysiologiske reaktioner, der kan sætte sig i kroppen og påvirke os på både kort og lang sigt.
Stressrespons: Når truslen opstår:
Når hjernen opfatter en potentiel trussel, aktiveres hypothalamus-hypofyse-binyre-aksen (HPA-aksen). Denne aktivering sætter gang i en kaskade af hormonelle og neurologiske processer:
- Amygdala (hjernens alarmsystem) skanner omgivelserne for trusler og sender signaler til hypothalamus.
- Hypothalamus aktiverer HPA-aksen, hvilket frigiver kortisol og adrenalin fra binyrerne.
- Adrenalin øger puls, blodtryk og muskelspænding for at forberede kroppen på kamp eller flugt.
- Kortisol hæmmer immunsystemet og kognitiv kontrol for at prioritere overlevelse.
Under kortvarig stress vender systemet normalt tilbage til homeostase (ligevægtstilstand), men ved kronisk stress bliver HPA-aksen overaktiv, hvilket fører til dysregulering af nervesystemet.
Traumer: Når nervesystemet fastlåses:
Når en person oplever en ekstremt overvældende situation, kan nervesystemet blive fastlåst i en dysreguleret tilstand. Dette kan beskrives gennem Polyvagal Teorien af Stephen Porges, som opdeler det autonome nervesystem i tre hierarkiske niveauer:
- Den ventrale vagale tilstand (social engagement system)
- Når vi føler os trygge og regulerede, er det det ventrale vagus (forbundet med det parasympatiske nervesystem), der dominerer.
- Vi har adgang til social kommunikation, empati og følelsesmæssig fleksibilitet.
- Sympatisk aktivering (fight-or-flight)
- Når en trussel opstår, aktiveres det sympatiske nervesystem, hvilket fører til kamp- eller flugt-responsen.
- Pulsen stiger, blodet omdirigeres til musklerne, og vi bliver hyperfokuserede på truslen.
- Dorsal vagal kollaps (freeze/immobilisering)
- Hvis truslen er overvældende og vi ikke kan flygte eller kæmpe, aktiveres det dorsale vaguskompleks (en ældre evolutionær del af det parasympatiske nervesystem).
- Dette fører til nedlukning, dissociation, følelsesmæssig frakobling og en følelse af hjælpeløshed.
I denne sidste tilstand mister vi adgangen til social kontakt og selvregulering, og kroppen kan forblive fastlåst i denne tilstand længe efter den oprindelige trussel er væk.
- Neurobiologiske spor af traumer: Når kroppen husker
Bessel van der Kolk beskriver i The Body Keeps the Score, hvordan traumer ikke kun lagres i hukommelsen, men også i kroppens sensoriske systemer.
- Traumer aktiverer implicit hukommelse i hippocampus, hvilket betyder, at kroppen kan reagere på triggere, uden at vi nødvendigvis husker den oprindelige hændelse.
- Langvarig aktivering af stressresponsen fører til strukturelle forandringer i hjernen:
- Amygdala bliver hyperaktiv, hvilket betyder, at vi lettere opfatter neutrale situationer som farlige.
- Hippocampus (hukommelsescenteret) kan skrumpe, hvilket påvirker evnen til at bearbejde og integrere traumatiske oplevelser rationelt.
- Prefrontal kortex (rationel tænkning) mister sin regulerende funktion, hvilket gør det svært at berolige sig selv og træffe logiske beslutninger.
Dette betyder, at mennesker med uforløste traumer ofte overreagerer på små stimuli eller har svært ved at mærke sig selv, fordi kroppen stadig reagerer, som om truslen er til stede.
- Regulering: Hvordan finder nervesystemet tilbage til ligevægt?
For at komme sig efter traumer er det nødvendigt at arbejde med nervesystemets regulering. Dette involverer metoder, der kan hjælpe med at “omprogrammere” kroppens automatiske reaktioner.
Der er mange veje at gå, og det er altid 100% individuelt hvad det enkelte mennesker har brug for, så lad os brainstorme lidt, og kigge nærmere på tilgange og ting man kan gøre:
Somatisk Regulering – At arbejde med kroppen:
- Kropsbaseret terapi som Somatic Experiencing (SE) (Peter Levine) fokuserer på at frigøre fastlåst overlevelsesenergi i kroppen.
- Rytmisk bevægelse (f.eks. gang, dans, yoga) kan hjælpe med at berolige nervesystemet ved at aktivere den ventrale vagus.
- Vejrtrækningsøvelser, især langsom, diafragmatisk vejrtrækning, stimulerer det parasympatiske nervesystem og reducerer sympatisk overaktivitet.
Social Regulering – Relationers rolle:
- Polyvagal Teorien understreger, at relationer er afgørende for nervesystemets regulering.
- Trygge relationer (terapeutiske eller personlige) hjælper med at aktivere det ventrale vaguskompleks, hvilket muliggør en dybere restitution.
- Spejlneuroner i hjernen betyder, at vi reguleres gennem andre – derfor føles det beroligende at være tæt på et roligt menneske.
Kognitive og Mindfulness-baserede tilgange:
- Mindfulness og meditation kan styrke prefrontal kortex og reducere amygdalas overaktivitet.
- Kognitiv reframing (ændring af tankemønstre) kan hjælpe med at skabe nye narrativer omkring traumatiske oplevelser.
- Integration af oplevelser gennem terapi, såsom EMDR (Eye Movement Desensitization and Reprocessing), kan hjælpe med at omstrukturere hukommelsen og reducere traumereaktioner.
Når vi forstår, at traumer og stress ikke blot er psykologiske fænomener, men biologiske tilstande i nervesystemet, kan vi begynde at møde os selv og andre med mere medfølelse.
Så uanset om det er stress eller traumer så husk:
Du er ikke “for sensitiv” eller “overreagerer” – dit nervesystem gør præcis det, det er designet til at gøre: beskytte dig. Men med den rette tilgang kan det også lære at føle sig trygt igen.
OM NIKOLINE
Jeg har specialiseret mig i traumer og tilknytning, som er min helt store passion.
Jeg har gennem flere år studeret psykoterapi forskellige steder, og har sidenhen videreuddannet mig gennem en master overbygning i familie- og parterapi, hypnoterapi, samt indenfor somatisk traumeterapi ved selveste Dr. Peter Levine.
Jeg er sideløbende i gang med endnu mere psykoterapeutisk uddannelse, for at opnå den beskyttede titel “REG. psykoterapeut”, samt en videreuddannelse indenfor Sandplay terapi med afsæt i Carl Jungs teorier.
Jeg har udover dette, også andre uddannelser og kurser. Er blandt andet uddannet NLP master pracitioner, samt har taget en lang række kurser indenfor bla. epigenetik ved Bruce Lipton og biologi og traumehealing ved Dr. Aimie Apigian.
KÆRLIGST NIKOLINE
